Bliv Samarbejdspartner

Hos Infinity Cph ved vi hvor meget samarbejdsaftaler med virksomheder eller personligheder betyder både for os, men forhåbentligt også for jer. Derfor har vi oprettet denne side hvor du kan tage kontakt til os såfremt du/i ønsker at starte en dialog omkring et samarbejde. 

Vi har gennem vores rejse haft adskillige strategiske partnerskaber for at styrke vores brand og i særdeleshed også jeres. Vi tror på at partnerskaber er vejen frem mod vækst for begge parter og kan være med til at styrke brand perception, værdien af ens brand og effektiviteten af ens budskab med samarbejdet. 

Hvad kan vi tilbyde i et samarbejde?

Hos Infinity Cph finder du et brand der bygger på en passion for håndlavede smykker som ikke går på kompromis med håndværket. Vi yder vores bedste i alt vi laver og det samme kan du/i forvente i et samarbejde med os. Dette betyder at hvis du/i ser et potentielt samarbejde med os, så vil vi yde vores bedste for at gøre samarbejdet til noget positivt for alle parter.

Infinity Cph har designet og produceret smykker siden 2019 og vores portefølje af produkter består af armbånd, halskæder og ringe. Vi forsøger konstant at udvide vores sortiment med unikke smykker. Mange af vores smykker er håndlavet i vores workshop i København. Infinity Cph er altså en lille lokal virksomhed med et ønske om at gøre den brede befolkning opmærksom på mulighederne ved at bære tidsløse smykker fra infinity Cph.

Vores produkter er lavet med de bedst mulige materialer således vores kunder har gavn af dem i mange år frem. Vi ligger stor dyd i at kunne tilbyde vores kunder en god service og går med et internt motto om at hver enkelt kunde betyder lige meget uanset hvad. Vi ønsker at være et transparent smykkebrand som forbrugerne kan stole på ønsker dem det bedste.

Vi har tidligere haft samarbejdspartnere som butikker, influencere og webshops. Disse samarbejdsaftaler har primært været i forbindelse med videresalg af parters produkter, konkurrencer eller brug af parters produkter på deres egne medier. Ethvert samarbejde er unik i sin enkelhed og vi ser frem til at høre fra dig/jer omkring det næste.

Kontaktformular